Ud af mørket

Fuglesang, formiddagssol, sprød forår, stadig nøgne træer. Vinteren ser ud til at have vanrøgtet dem. De ser slidte og kedelige ud. Er der overhovedet liv i dem endnu? Det får tiden vise, men jeg véd det jo godt. I hvert fald for hovedpartens vedkommende. De skal bare lige have lidt mere sol og varme- så skal de nok begynde at sætte blade.

Hvilken kraft, naturen har i sig. Den udfordres igen og igen, og kommer sig igen og igen. Et par af de største træer faldt under saven idag. Vi skal ha' lys på grunden. Og så må de lade livet. Ubarmhjertigt, men den stærkeste vinder over den svageste, og med saven for struben falder stammen sukkende og savlende sammen. Bøjer sig i støvet for mekanikken. Men vi har brug for lys for at komme igen efter en mørk og lang vinter.

Kunne næsten miste orienteringen i vinterens mørke og kulde. En udfordring, som vi kommer igennem med en nødhjælpskasse af kandelabre og et par kilo chokolade for meget. Det er tid for os til transformation - nu -sætte nye frø i jorden, nye skud på de halvvisne grene i sjælen, drømme, håb, projekter skal pudses op og måske have en ny chance, hvis ikke de gav afkast sidste sæson. Så er tiden måske inde nu.

Ting skal have tid, og det skal drømme, projekter også. Det synes jeg, jeg har erfaret. Nogle gange dyrekøbt, fordi jeg er en utålmodig sjæl. Behovsudskydelse er et fremmedord, men jeg øver mig - tålmodigt. Men vi skal transformere os nu med lyset og varmens komme. Vi skal tage visdom udaf den mørke tid. Give de små spirrer og frø lys, luft, varme, så de kan udfolde sig, formere sig, kerre om dem som var de vore børn. De er jo en slags.

Derinde et sted forbliver vi at være børn. Børn med fantasi, drømme, idéer. Det er tid at tage fat på dem, og gemme motorsaven væk. Den kan nemt komme til at gøre mere skade end gavn. Får vi se om den allerede har gjort her hos os. Men for at give plads til de stærkeste idéer, må de svageste lade deres liv, og dér har saven relevans. Og det var missionen idag: en stærk idé om lys var født for længe siden, og dagen idag blev så dagen, hvor birken faldt.

Vi skal takke dig, kære hr. Birk, når kulden igen sætter ind, og du stiger op igen i lys lue og varmer op i vores stue.