En go' mandag

Haven damper og regnen trommer - på mit tag. Der er helt stille og det eneste, jeg kan høre er regnen, der trommer en regndans, køleskabet, der står og summer og ellers intet. 16 grader viser termometeret. Udendørstermometeret. Hæderligt for en septemberdag og nok til at haveluften står og damper i mødet med de kølige dråber, der falder ned fra himlen. Som skomagerdrenge. Hvad så end skomagerdrenge har med regn at gøre. Men det har de. Det véd vi. Det véd jeg, for jeg hørt udtrykket så tit, at jeg ikke gang har reflekteret nærmere over denne forbindelse. Men der må være en mening.

Der må være en mening med alt. Den tanke, kan jeg godt li'. Om vi oplever store indsigter, glæder eller stor sorg er der en mening. Eller skulle jeg sige, vi kan danne en mening. Vi kan danne en lære ud af det, der kommer til os. For der kommer noget. Der kommer altid noget til os. Og det kommer måske, når vi allermindst venter det. Når vi er allermindst forberedte på det. Eller måske har vi en idé om, hvad der er i gære, véd der er noget undervejs og kan alligevel ikke forberede os. Jeg synes min erfaring holder meget godt stik med de kloge ord, som John Lennon har formuleret:

Life is what happens to you while you er busy making other plans...

I et vist omfang i hvert fald. I et vist omfang kan jeg gøre forberedelser, strukturere mig, målsætte o.s.v. og så alligevel er der n finger med i spillet, som jeg simpelthen ikke kender, ikke kommer fra min hånd. Der er en ukendt faktor med i spillet, der gør at tingene kommer til at se anderledes ud, end jeg nogensinde havde forestillet mig. Der er en faktor der ligger udenfor min kontrol. Hvor på én gang befriende og skræmmende. Og dér jeg jeg intet gøre. Intet.

Ligesom med regnen idag, der trommer på mit tag. Jeg kan intet gøre. Bare sidde her og lytte til den lidt endnu. Jeg kunne sidde her hele formiddagen: lytte, for jeg holder meget af trommende regn. Og jeg holder meget af, at det kan ses, når varme og kulde møder hinanden i det disede skær. Og af det jeg ikke kan se, fordi det er sløret.

Jeg bare er med det der er lige nu, lydene, disen, reflektioner og tuner mig ind til at være med dem der er, med det der er i deres liv på en septemberdag 2011. En forberedelse til den gode dag, at det bliver en god dag. Det er en god dag. Det er min mandag. Første ugedag i dette semesterårs anden uge. Og den er kommet godt fra start. Det kan jeg gøre noget ved. Gjort! :-)