Semesterstart og nyt parløb

Det er blevet efterår - officielt er det blevet efterår. Det tegner til, at det kommer godt fra start med september. Med september starter alting igen. Nu er sommeren definitivt slut. Nu er sommerferien definitivt slut, alt har åbent igen. Jeg tænker på virksomheder, skoler, institutioner. Og ikke mindst min skole. Og den ny årstid tegner til at komme godt fra start.

Jeg gik ud på græsset i min klipklappere og bare tæer - i den tidlige morgenstund, hvor solen stod og dansede ude i øst. Det var vådt, græsset - næsten så vådt, at man skulle tro, det havde regnet i nat. Men det tror jeg - skulle man sige: for én gangs skyld - ikke det har. Jeg tror bare, det er duggen, der har lagt sig tungt på det nyslåede græs. Men det var fristende at træde ud i. Eller var det de røde mirabeller, der fristede og som gør sig bemærket ude i haven som et dannebrogsflag sammen med de hvide, våde liggestole. De er søde, røde og gode, mirabellerne. Jeg tænker på, at jeg kunne lave marmelade af dem. Nu får vi se. Jeg tænker nemlig mange ting om, hvad jeg kan og hvad jeg vil. Vi får se.

Dørene er allerede slået op til det nye semester på min high school, mit livs skole. Jeg har været igang i nogen tid, selvom dørene først er åbne fra idag - officielt. Mine yndlingstimer har jeg heldigvis stadig masser af. Og det kan jeg bare planlægge mig ud af, hvis det skulle ske, at der bliver skåret i dem. Dér er jeg heldig. Tiden er min egen og jeg planlægger den selv. Men der er kommet nye fag til. Ét nyt fag til. Og det er stort. Jeg har simpelthen lige taget hul på et helt nyt kapitel, som jeg skal til at skrive om mit studieliv - og jeg mener SKRIVE.

Det er et meget spændende projekt, som jeg har valgt at melde mig ind på. Men jeg kunne mærke, at det der var noget, der bare lige var mig. Projektet indebærer helt nye discipliner for mig. D.v.s. både nye og gamle. For jeg kommer til at trække på noget af det, som jeg kender og som jeg véd, at jeg kan. Men så kommer der noget nyt indover, som appellerer til en spire indeni mig, men som endnu er så mikroskopisk og sart, at jeg må behandle det meget nænsomt for at give det gode vækstbetingelser. Og det er noget, det fortjener: at det får lov til at vokse - for jeg kan se potentialet. Der er bare nogen gange, man véd: det her bliver godt. Og det véd jeg. Jeg tror på det.

Noget helt nyt for dette semester er også, at jeg i noget af tiden går fra at være selvstuderende til at være medstuderende. Vi er nemlig to, der har meldt os på projektet. Og jeg kan allerede mærke, hvordan vi får det til at svinge og mærke, at vi skal få skabt noget, der bliver unikt. Ja, det er faktisk allerede unikt. Unikt og magisk. Det er meget spændende for mig. Og jeg glæder mig. Jeg glædes simpelthen over denne start: semesterstart/septemberstart.

Jeg skrev slet ikke noget om, hvordan jeg har haft det henover sommeren. Det er en længere historie og det kan være, der kommer en lille sommervind ind fra øst, når mørket og kulden falder på henad vejen. Men lige nu er det septembers indgangsparti, jeg er optaget af. Og det kan jeg virkelig - virkelig godt li'.