mandag den 18. juli 2011

Tre gange V


Varme, vin og velvære...Vi har besluttet os. Har kigget langt efter solen i vejrudsigen de seneste par uger, og tager nu konsekvensen og drager sydpå. Vi har ferie. Sommerferie.

Jovist det er hyggeligt med regnvejr og blæsevejr. Jovist har det sin egen charme - især når det bliver efterår, og vinteren begynder at banke på. Men lige nu hører jeg bare sommeren banke. Den står derude og banker på, men bliver ligesom ikke lukket ind. Nej, den gør ikke. Må stå derude dag efter dag efter dag, og kun lige en gang imellem få lov til at stikke hovedet ind. Den vil så gerne. Men Skyerne er magtfulde. I disse dage.

Vi véd, at vejrliget i andre egne af verden er mere imødekommende og nærmest grænseløst overfor solen, der elsker når den kan få lov til at bage ned over land og by, mennesker og dyr. Nogle gange så det måske tager overhånd. Men nogle steder, får den plads på en måde, så det er behageligt, behageligt varmt, og hvor den gi'r kraft til bondens marker, der udgør en naturens vitaminpille, som vi kan indkøbe på det lokale torv. Den gi'r kraft til de druer, der forvandlesl til vin, vi kan nyde på torvenes caféer samtidig med at vi ovenikøbet får tilskud til knoglerne af solens stråler, som vi nyder på en lun plads i direkte linie eller mere afmålt under en skyggefuld platan.

Turen går til sydfrankrig. Provence. Turisternes kæledægge siges det, men nationalt landets Klods Hans. Jeg har nu altid holdt af historien om Klods Hans, og jeg tror allerede, jeg véd, at jeg kan li' det vi skal ned til. Varme, vin og velvære...det er vores forventning. Au revoir!

4 kommentarer:

  1. Jeg kan godt forstå jer !
    Rejs efter solen og livs nydelsen- rigtig god ferie :-)

    SvarSlet
  2. Fantastisk ide. Provence! Jeg er misundelig! Men på en misundelig-under-dig-det måde. Glæder mig til små glimt i form af bloggerier. Nyd det. Ses. Knus. :)

    SvarSlet
  3. Tak begge...vi er på vej:)

    SvarSlet
  4. Rigtig god ferie i Provence - det lyder helt skønt :-)

    SvarSlet