Zen - living

Den skønneste morgen i min have, hvor nattens regn stadig ligger som spredte spor på de plane flader og græsstrå med dråber på står og blinker under solens stråler. Fuglene synger, duerne kuer og en plads i solen, står og venter på, at jeg kommer og indtager den.

Jeg vil starte med en lille zen-aktivitet, som jeg er blevet inspireret til hos Rina, og som jeg også fandt hos Janne. Jeg var nemlig på stranden i aftens for at hente sten, som jeg syntes ville gøre sig smukt i hæklede klæ'r. Når nu de ligger her på min terasse linet op, ser de dog ikke ud som om de behøver at klæ' sig ud for at få deres skønhed til at stråle. Den har de bare i sig selv. Synes jeg, som altid har lommerne fulde af flotte sten, når jeg har gået en tur ved stranden. Der er noget smukt og stærkt ved sten. Men lige præcis den styrke, som de symboliserer for mig, tænker jeg, er det, det udtryk, der bliver understreget med en forfinet, hæklet klædning omkring. Jeg prøver. Jeg undersøger, om det er sådan. Og det véd jeg jo først, når jeg står med den i hånden. Om jeg kan li' den sådan: stenen hyllet ind i en hæklet tut. Jeg kan i hvert fald li' tanken, og li' de smukke ting, der er gjort med andres hænder til deres sten.

En start på dagen med sten-hæklerier....i solen....på min terasse. Og fugle der synger, duer, der kuer. bier der summer. Juli har sin fine kjole på idag. Den solgule som jeg holder så meget af. Der venter arbejde lige om lidt. Gode og spændende opgaver, der érr taget hul på, som der skal pusles videre på. Men inden, altså lige om lidt, så er det løbetid. Min krop har ligget underdrejet de seneste dage i en influenza-lignende tilstand. Den føles nu som om den er med på en lille tur igen. Styrken er vendt tilbage. Det er herligt. Det er en stærk dag. En stærk Tor(s)dag. Dejlig dag til alle derude i sommer-landet!