Køkkenskriver

Mit køkken er mit arbejdssted; om det er kontorarbejde, om det er madlavning, om det er - ja, snart hvad som helst, så holder jeg bare af min køkkenplads. Nu lyder det næsten som "mor hjem til kødgryderne"-agtigt, men sådan er det på ingen måde. Jeg indtager min plads helt frivilligt og med stor fornøjelse. Det er bare MIT.

Og så til afveksling indtager jeg køkkenbordet, hvor jeg ellers plejer at stå at snitte mine grøntsager, ælte min dej og røre min saucer, med min pc. Tager det ellers siddende arbejde med op at stå. Det giver fornyet energi til både kroppen og de mentale processer, som mit skrivebordsarbejde jo ellers består i.

Et skrivebord, jo, det har jeg. Et arbejdshjørne, jo, det har jeg, men altid sniger mine aktiviteter sig ud mod husets arne: mit køkken. Til køkkenbordet eller til spisebordet. Det ene eller det andet. Det er simpelthen her jeg arbejder bedst, befinder mig bedst, når jegt skal arbejde.

Når jeg læser og ser fine arbejdspladser i dameblade eller bolighuse, bliver jeg altid inspireret og begynder at drømme om mit eget kontor, hvor jeg jo kunne gøre det ene og det andet for at komme i nærheden af den forjættede drømmeplads, men det forbliver altid ved drømmene. Når arbejdet kalder træder de i baggrunden, og jeg indtager trygt og gladeligt min vante køkkenplads.

Her kan jeg koncentrere mig om det jeg skal koncentrere mig om. Det jeg vil koncentrere mig om. Det jeg slet ikke kan lade være med at koncentrere mig om. For det er nemlig noget helt andet end det, jeg kan se i damebladene. Noget andet end en udstilling i et bolighus. Det er noget helt andet. Det er en ild, der brænder. En ild, der blusser, en brændende ild, der får det hele til at pulsere, ånde, leve. Der får mig til at pulsere, ånde, leve. Og så er det fatisk ligegyldigt hvordan mine drømme kan skitsere en "rigtig" arbejdsplads. Bare min ild får de rette betingelser til at kunne holde sig igang, blusse op og knitre, så er alt som det skal være. Og det er sådan det er i mit køkken. På mine køkkenpladser.

Og ja, arbejdet kalder endnu her. Ingen ferie endnu, selvom der er ferie i luften overalt omkring mig. Feriefolket kommer til øen. Det mærkes og det er dejligt. Jeg bærer brænde til bålet lidt endnu, måske sætter jeg doseringen lidt ned de næste par uger. Der er jo ingen grund til at have et bål stående fyr og flamme, når jeg skal holde ferie. Der drosles ned. Det er nemlig bedst for min krop og min sjæl, at være forberedt. At overgangen bliver mild og god. Og det bliver den. Jeg kan mærke det allerede. Mild og god overgang inden jeg skal hold ferie. God weekend og ferie herfra øen.