Græske drømmerier

Når himlen ligner et klippet får..., og det gjorde den. Lige der ved aftentid, hvor vi overvejede, om vi skulle sidde ude eller inde for at indtage vores aftensmad. Får vi regn? Jeg kigger efter sprækkerne, og jeg tror måske, at det holder tørt. Men om det er lunt nok til at sidde derude ved grillen; det er så en anden sag. For grillen er flyttet ud i haven. Væk fra huset for en stund, fordi der bygges terasse. En længe ventet terasse, delvis med tagdække. Og jeg tror måske, at vi hurtigt vil komme til at savne det i aften.

Solen har været på himlen det meste af dagen, og har for så vidt været gavmild nok, og har sagtens kunnet holde mig varm, men når den så af og til har taget sig en pause og har gemt sig bag en sky, så¨har jeg straks fået den kølige vind at mærke. Så er det frem med trøjen og tørklædet om halsen indtil solen igen dukker op. Typisk dansk sommervejr, er vist det, vi kalder det. Ak ja, du danske sommer. Du er og bliver lunefuld. Intet nyt under den himmel. Og sådan har du din egen charme, men jeg listede mig mig væk fra dig en stund. Jeg listede. L-i-s-t-e-d-e mig ind på solfaktor.dk - bare lige for at tjekke, om der skulle være et fuldstændig vanvittigt godt tilbud på en rejse til den tid, hvor vi skal holde ferie. Bare lige tjekke...

Det der står i mit hoved, i mine erindringer, det der betyder sommerferie for mig er og bliver Grækenland. Her er jeg fortabt. Ingen sommerferie uden Grækenland. Sådan har det været siden jeg i 1992 tabte mit hjerte dernede i det store blå hav mellem de hvide øer med blå tage. Mit hjerte tog plads mellem prominenete navne som havets gud Poseidon og det sunkne Atlantis. Jeg "hoppede" rundt mellem øerne med det nødvendigste habengut i rygsækken, mit åbne sind og en god veninde. Jeg tabte mit hjerte til det frie, naturlige liv. Et par dage her, et par dage der, et par nye følgesvende her et par svenske flickar der. Vi levede fra dag til dag. Sov i det fri, ved stranden, campingpladser under åben himmel. Rejsen rundt med Dimitris, Blue Star Ferries og hvad de ellers hedder de store både, der sejler mellem øerne, var højdepunkter i sig selv.
Sejle gennem den mørke nat, Putte sig i soveposen, mens en lun sommervind rammer kinden, skimter en ø i horisonten, som kun er synlig via de næsten neonblå gadelamer, der lyser over det natlige ø-liv, larmende motorer fra skibet, et uforståeligt sprog over højttalerne, hver gang vi løb an til en ny havn, og vågne op med solen, der stiger op bag en ø og betages sammen med andre søvndrukne øhoppere fra hele verden. Jeg tabte mit hjerte. Det hoppede af borde her og fik nye venner. Først og fremmest Poseidon.

Gæstfrihed, skønhed, dybe kulturelle spor, som jeg føler mig beslægtet med, enkel, ærlig mad, som jeg hedigvis kan gøre efter, når jeg har brug for at immitere lidt græsk stemning, når jeg savner. For det gør jeg. Jeg kommer altid til at savne Grækenland.
Der er mange steder i Grækenland, som jeg har besøgt, og så er der dog nogle perler imellem, som står mit hjerte ekstra nært. Ham der gør det i mit liv, i mit daglige liv, var ikke med dengang. Men det er han nu. Han er introduceret, og har opdaget Grækenland, så han holder ligeså meget af at komme der. Og mest af alt - Amorgos - MIN og VORES ø.

Han kender ikke til mine flirterier i dag. Og jeg holder også tæt. For vi har en aftale om, at Grækenland må vente til næste år. Vi har vist opbrugt vores rejsekvote for i år. Vist nok...jeg håber lige til det sidste, at der dukker et uventet tilbud op, som vi ikke kan sige "nej" til. Men lad os nu se...kan godt mærke, at fantasien og drømmene løber af med mig nu, men hvad, så har jeg hygget mig med det sålænge. Lige indtil nu har jeg hygget med min kære mand under den danske himmel og det blev både til tszaziki, græskmarineret mørbrad med salat - græsk - selvfølgelig :-)Og nu er vi algså rykket indendøre.