Målet nået...

Jeg havde sat mig et mål. Det mål satte jeg mig engang i foråret sammen med en veninde, som havde været der før. Været med til Spartas kvindeløb. Jeg besluttede, at jeg skulle være med, og gik i træning - til mit første løb siden jeg var 20.

Det var en træning med en form som led lidt under vintermånedernes tilbøjelighed til i højere grad at krybe sammen i sofaen end i løbeskoene. Men jeg rystede støvet af løbeskoene og sendte dem med på tur ud i det tidlige forår med intentionen om at opbygge formen, så den kunne stå distancen på 10 km den 19. juni 2011. Mine første 10km siden jeg var 20. Og det kunne den :-)

Mit mål var at gennemføre løbende og det gjorde jeg. Ikke et skridt gik jeg udover de få forbi de to depoter, hvor vi kunne ta' en slurk vand og lidt energidrik. Jeg løb - ikke på tid. Jo selvfølgelig fik jeg en tid, men for mig selv løb jeg ikke på tid: Jeg ville bare gennemføre. Det med tiderne må komme. Komme senere - til senere løb. For ingen tvivl - dette var ikke det sidste. Det var det første for mig i nyere tid, og det var fantastisk. Fed stemning, fed energi og fedtforbrændning, så det gør noget. Hold da helt op, hvor kalorierne rasler af på sådan en tur, kunne jeg konstatere på mit nye Garmin-ur. Jeg har egentlig ikke nogen mål med min vægt. Næh...målet hedder tid. Næste gang står målet på tidforbedring. Men når jeg ser Rikke Lønholt løbe lidt frem og tilbage i start-/målfeltet som opvarmning til selve løbet, bliver jeg godt nok imponeret over en atlets krop. Så formet, proportioneret og harmonisk slank. Smuk.

Smukt tror jeg også det bliver i det næste løb, som vi allerede har besluttet at deltage i - Christianshavnermilen. Det er et mindre, og vist mere en slags træningsløb - men det gi'r så god mening efter gårsdagens løb, fordi der sker noget med min energi sammen med så mange andre løbere. Der bliver lige skruet op, så jeg yder lige det mere. Det var i hvert fald det, jeg oplevede igår. Og så bli'r det smukt derude på Christianshavn.

Heldigvis har jeg lige et par uger til at blive klar til det, og forbedre (for nu er det jo målet). Og det er godt, tænker jeg idag, for jeg kan godt mærke, at min krop har præsteret igår. Lidt ømhed i musklerne og træthed har dagen været præget af, men jeg er klar. Lige en dags mere restitution, så er jeg i skoene igen for at skærpe formen til milen den 4. juli - og jeg glæder mig allerede :-)