Uhm...vinden sendte en duft af hyld med sig. Duft siger jeg. Nogle synes hyldenn lugter - lugter som kattepis. Jeg kan godt forstå, hvad de mener, men har aldrig selv tænkt den tanke, førend jeg hørte nogen sige det. Jeg tror, for mig, er hylden bare endnu et velsignet vidnesbyrd om, at det ER sommer, og at det snart er midsommer. En let, lys og levende tid. At alting forandrer sig med lynets hast i disse måneder, hvor hylden bl.a. henover tid - kort tid - forvandler sin lette hvide dragt til tunge blå-lilla klaser af bær, som vi kan høste i sensommeren og det tidlige efterår for at forvandle dem til den skønneste vitamindrik. En drik som vi kan hente vitaminer af henover vinteren. Eller lige nu - for ikke at tale om lige nu - bare tage de hvide skærme og lave en svalende læskedrik, til når sommervejret begunstiger os med sol og varme. Som i dag. En lun plet midt i solen. Sådan én har jeg fundet mig, og taget min pc og mit hjemmearbejde med ud. Hvor heldig kan man være. Jeg føler mig heldig, begundstiget og nyder lige præcis hyldedrik. Ikke én jeg selv har lavet, selvom det kunne det jo faktisk lige så godt ha' være. Men jeg nyder istedet den fra Nikoline. Den holder jeg af. Og udover at slukke min tørst får den mine celler til at smile med etikettens udsagn: Drøm og lad fantasien svæve...Jeg kan bare godt li' at der både er til krop og sjæl, og det er der i Nikolines :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar