Blæst igennem

Der er taget hul. En ny uge. En ny uge i juni. En uge i starten af sommeren, og sommeren har vist sig fra sin allerbedste side gennem de seneste fridage. Lummervarme varsler vejrskifte. Det har været trykkende. Det har været ved at koge over. Det er ved at koge over, men det vil ikke rigtig blive til noget. Det ulmer lige under overfalden eller rettere lige over hovedet. Det trykker ind mod hovedet. Det trykker ind mod brystet. Det afføder en knugende fornemmelse. Det ligger der bare. Usynligt, trykker og knuger, og sveden begynder at pible. Det løber ned langs nakken. Ned under armene, nedad ryggen. Sved, sved, sved...sådan en dag. Det er ubehageligt. Godt jeg skal være i skyggen i dag. Godt, jeg skal være indendøre, ned i en kælder. Kan åbne vinduer, lave gennemtræk. Der trænger til at blive luftet ud, blive blæst igennem. Igennem i kælderen. Ud med alle spøgelserne. Ud med alle skeletterne. Blæse kælderen ud, så man kan trække vejret igen. Så himlen bliver klar. Klarhed, lethed, bevægelse. Denne trykken hæmmer, begrænser, kvæler al liv. Blæse det igennem. For pokker, hvor skal der blæses igennem. Og det var, hvad der blev. For pokker, en befrielse!