Husk lige solbrillerne

Hjemmearbejde. Skrivearbejde. Mandag. En ny uge er skudt igang. Der er sat de første farveklatter på ugens palet. Det lader ikke til at solen kommer til at få særlig meget indflydelse på skalaerne i denne uge. Men en enkelt stråle strakte sig dog henover spisebordet ved middagstid, hvor jeg og sad puslede med ord og billeder til det, der skal blive min nye hjemmeside.

Mit hjerte bemærker straks solstrålen og springer op, strækker sig som en blomst efter lyset, smiler og sender et par taknemmelige tanker til et ubestemmeligt sted derude. Hvem så end de går til, hvor så end de går hen. Men et sted derude, som måske også er derinde. Derinde i hjertet. Et sted i hjertet, hvor der også er lys.

Men mit påvirkelige hjerte. Det lukker sig straks en smule sammen om sig selv med lyset, der igen svinder ind. Lægger sig lunt og godt til rette i sit kammer, hvor det efterhånden er ved at have indrettet sig og indstillet sig på, at det bliver vinter. At det bliver koldere og det bliver mørkere endnu.

Men der var lys en stund i dag. Sollys, og det bliver skrevet ind i bogen over taknemmeligheder. Taknemmelig for at det var der og taknemmelig for at vi bemærkede det.

Det er selv de mindste detaljer, der nogle gange udgør et højdepunkt. Og dem samler vi på her i huset. Men solbrillerne...dem fik vi dog ikke brug for ;-)