Der er en vej

Der er en vej, og så er der en spirituel vej. Faldt lige over denne bog i reolen, som jeg aldrig har fået læst. Jeg går i gang nu. Nu skal det være. Nu jeg lige har taget en lile bid af en camino. Ikke Santiago de Compostela Camino, men en anden. Den på Mallorca. Der findes mange pilgrimsruter. Også at gå lige i nærheden. Behøver ikke at rejse tusinder af kilometer væk. Men nu gik jeg altså en lille, en lille bitte bid i Spanien, Mallorca. Jeg har fået blod på tanden til at tage flere. Ikke at jeg har noget som helst mål om at gå den 800 km lange i nordspanien. Det har jeg ikke. Der er jeg slet ikke. Men det taler til mig at forbinde den kropslige udfordring med åndelig praksis. Men jeg tage det i bidder, mindre, som med tiden måske udvikler sig til at blive større. Men et skridt ad gangen. Og dem ta'r jeg.

Herfra hvor min verden går er mine skridt oftest løbende. Selvfølgelig går jeg ture til stranden, og holder meget af det. Selvfølgelig går jeg ture i skoven, og holder meget af det. Men tiere tager jeg i hverdagen løbeskoene på og løber en tur. Og det er selvfølgelig en tilsnigelse at kalde dem spirituelle. Det er de selvfølgelig ikke. Ikke som en pilgrimsvandring. Men ikke desto mindre har jeg nogle gange oplevelser, der tangerer spirituelle. I hvert fald oplever jeg igen og igen, hvordan "ånden" kommer over mig, hvordan jeg kan blive indhentet af en inspiration, en klarhed over en problematik, som lige pludselig kommer dumpende ud af det blå ingenting. Det der , da jeg tog hjemmefra, stod diset og gråmeleret bliver pludselig klart. Jeg behøver ikke at kalde det noget bestemt. Men det er det, der bl.a. kan være noget af en guldrod, der kan få mig til at trække i løbetøjet, selvom en vis indre underhund har travlt med at overbevise mig om, at der er vigtigere ting at foretage sig. Men det her er altså lige så vigtigt. Der sker noget i min hjerne, i mit sind, som kommer et sted fra og på en måde, som jeg ikke havde kunne sætte mig hen og gruble mig frem til. Noget kommer over mig. Måske nogen rent biokemisk kan forklare det. Jeg har ikke brug for det. Men jeg har har brug for den fysiske praksis i hverdagen til at holde mig mentalt og sjæleligt fit. Udover at jeg selvfølgelig også fysisk får en masse gevinster ud af det.

Jeg er spændt på, hvad Shirley Maclaine finder på sin reje under Mælkevejen. I hvert fald er det en traditionsrig vej vandret gennem årtusinder af helgener, syndere, generaler, munke, konger og dronninger med det formål at finde éns egen dybe åndelige mening.

Jeg er smuttet ;-)