Tænk engang!

Jeg overgår mig selv. D.v.s. Jeg har nået personlig rekord udi løb idag. Tog en tur på 6 km, som viste sig at være 6,5, da jeg kom hjem og målte den på I Forms ruteplanner. Sikke noget. Men noget godt noget, for jeg skal op på de 10. Og det skal jeg inden længe. For jeg har tilmeldt mig Spartas kvindeløb den 19. juni sammen med en veninde, som er rimelig hartcore. Men pyt med det. Jeg gør det bare i mit tempo, og jeg er svært godt tilfreds med mig selv lige nu.

Jeg har hørt, at det øger løbeglæden yderligere med lidt legetøj, eller gadgets, som det vist hedder på nydansk ;-) så jeg har bestilt mig et gadge. Jeg bestilte det i går, så hvor mange dage, der mon går, inden jeg modtager det med posten. Jeg glæder mig.

Indtil videre glæder jeg mig jo bare over, at jeg mærker forbedringer. Jeg glæder mig over lærkerne, der flyver henover hovedet på mig, og synger en lystig sang, der sætter yderligere fart i benene. Jeg nyder rådyrene, der springer, og jeg mener virkelig springer - højt op i luften henover markerne, når de opdager, at de ikke har markvejene for sig selv. Bliver forstyrret af menneskelyde. Vinden, der står som en stiv kuling ind fra vest og rammer min venstre kind, indtil jeg drejer af, og tager turen langs vandet, og jeg har den i ryggen som en kraft, der næsten løfter mig afsted. Jeg tog mig en god tur idag.

Gik ellers noget tøvende rundt hele dagen, og ventede på opholdsvejr, men på intet tidspunkt så det ud til at holde nok til, at jeg kunne nå tørskoet hjem igen, inden den næste byge satte ind. Lige indtil aften. Da troede jeg på det, og skoene, stod jo og ventede, så afsted med mig. 6,5 km! Jeg er tilfreds :-)

God weekend!