Forår i min mave

Det er de små ting, der tæller. F.eks. at gå ud i min have fra morgenstunden, hænge det våde vasketøj op, dufte det nyslåede græs, lytte til fuglene, der er ved at synge os ind i maj. Det kan ikke vare længe, og bondemandes gylle, som er spredt udover nærliggende marker, sætter også deres spor i mine sanser, omend med en skarphed, der står i kontrast til fuglenes blide morgenkoncert. Det gør mig glad, det helt enkle, nære liv her fra morgenstunden.

Endnu inden min hjerne begynder at tage over. Den vil også være med. Ja, det vil den. Den vil snart tage over, hvis den får lov. Det gør den ikke lige med det samme. Den får lov til at slumre lidt endnu mens jeg nyder min morgenkaffe, min smoothie. Den vil virkelig gerne være med lige fra start, men erfaring har lært mig, at alting fungerer allerbedst, når den bliver holdt lidt i ave.

Lige nu er der ellers ikke meget, der bliver holdt i ave, når jeg kigger mig om i min have. Alting vælder frem fra vinterens skjul.Jeg kan ikke tænke mig noget smukkere tidspunkt på året end lige nu, hvor træerne står med sine grene pakket ind i det fineste hvide slør, næsten som skyer der er faldet blidt ned fra himlen, og har sat sig på toppen af træerne for at lave skyggeteater på græsplænen. Til ære for - nej bare fordi, det er sådan det er; livets gang, livet der springer ud hvert år, ikke til ære for nogen, men måske bare som et vidnesbyrd om at livet ER, på trods af kulde, mørke, død, ødelæggelse - så ER livet.

Og det går videre. Livet i min have, dag for dag, uge for uge, år for år. Det gør mit også. Meget har ligget stille i en uges tid. Det har været påske. Det har været dage der, hvor jeg kommer fra. Der hvor jeg er vokset op, og sammen med dem, der har været med til at forme mig til den, jeg er idag. Der skidt og kanel imellem, mest kanel, og jeg har da også nydt min mors kanelbullar, omend de ikke er af den svenske slags, men mere i stil med bager Karlsens. som min morfar, bagermester Karlsen lavede dem. Dem kan min mor også, og ligeså kan jeg - i hvert fald spise. Og således godt fedet op efter besøg på hjemegnen, tilbage med fornyet kraft til at liste videre med mine planer og projekter i hånden, og med spænding se, hvor det hele fører hen. Det her liv :-)