tirsdag den 5. april 2011

Alting findes


Jeg så for tredie gang i går den fantastisk film "Ind i hilmen" af svenskeren Kay Pollak. Den handler om en komponist, hovedpersonen i filmen, og hans livsdrøm om at lave musik, der får hjerter til at åbne sig. Han hævder, at selvom han er komponist, så er musikken ikke hans opfindelse. Musikken findes allerede. Den findes, men skal bare hentes ned (fra himlen (mine ord)). Hjertet skal åbnes for at blive modtagelig for musikken, som allerede findes, og det arbejder komponisten henimod i det lille lokalsamfund, som han har søgt tilflugt i efter en lang og hård karriere ude i verden. Han arbejder med det lokale lille kor, og arbejder henimod at åbne deltagernes hjerte, så de bliver modtagelige for det der kommer ned til dem og som kan aktivere den iboende kraft og universelle stemme i hver enkelt. Ad mange veje og omveje når koret højder, som sprænger enhver konvention og får hele lokalsamfundet til at slå kolbøtter nedad de nordsvenske fjelde, og får hele englekor til at stemme i med gudommelig indvirkning på den enkelte, det kollektive og universet.


Det er en smuk film, og det er en smuk tanke: at musikken allerede findes. Findes førend den blev opdaget. Det er en smuk tanke at tænke at ALTING findes - inden det bliver opdaget. Der er virkelig basis for en opdagelsesrejse. Ud på de store have, opdage nye lande, øgrupper, fremmede folkefærd, dyrearter, golde egne, fordige egne o.s.v. Kan jeg overhovedet lade være? Nej, jeg er en evig explorer. Min rejse har været årelang, og jeg véd den bliver livslang. Jeg kan ikke lade være at tage afsted. Bliver ikke længe et sted uden jeg snart må videre. Verden er stor. Den er så stor så stor. En sjælden gang kan jeg føle mig så lille så lille i min erkendelse af, at jeg ikke får det hele med, men kan så knibe mig selv i armen og minde mig selv om det fantastiske, jeg får med. Og det er fantastisk. Livet er smukt i sin brogethed med mærkelige folkeslag, knoldede vej, grufulde havuhyrer, som pludselig kan dukke op under en ellers fredelig rejse. Men hver en sten, hvert et uhyre, hver en fremmed er min anledning til at gøre kun endnu flere opdagelser - af dem som allerede fandtes, inden, jeg opdagede dem.


Kay Pollak - one of my heroes!

3 kommentarer:

  1. Kære Charlotte, i en vildfaren stund troede jeg at jeg var den eneste der havde set denne film?! *S* Den er HELT fantastisk - så den ved et tilfælde, blev suget ind, græd og lo...
    Og så har du skabt en rigtig dejlig blog her - superdejlig og eftertænksom læsning... Tak ;O)

    SvarSlet
  2. Tusinde tak, Rina :-)
    Ja, en fantastisk film. Jeg må også bøde le og fælde en tåre hver gang, jeg ser den.

    SvarSlet
  3. Elskefilm. Simpelthen. "Som i Himlen" er et lille mesterværk og jeg kan se den igen og igen. Le og græde. Tårer af både den ene og anden grund. Og "Gabrielles Sang" er helt vidunderlig.

    Dejligt i øvrigt at du har haft lyst til at have endnu en blog. Jeg følger med på begge!

    Ses! ;)

    SvarSlet